
Strækvikle AURA fra ERGOBaby – Wrap in a Snap
ERGOBaby strækvikle – vikle til nyfødt
Strækvikle AURA fra ERGOBaby er lavet af ultratynd viskose fra Eucalyptus og Acacia træer. Meget elastisk og virkelig skånsom hvis du har et prematur født barn.
Husk at en strækvikle ikke er beregnet til at bære på ryggen
SnegleHusets anbefaling mht. at bære på ryggen i strækvikle
For at få et tilstrækkeligt godt hold på dit barn, især ved rygbæring, kræves det at viklen ikke kan give efter. Nogle producenter hævder at såvel strækvikler som hybridstrækvikler kan anvendes til rygbæring. Sneglehusets mangeårige erfaring med såvel fastvikler som strækvikler af forskellig fabrikat, giver os imidlertid al grund til at holde fast i vores anbefaling:
1) Hvis du vil bære dit barn på ryggen, skal du benytte en fastvævet vikle af god kvalitet – f.eks. Didymos.
2) Hvis du ikke er super rutineret, skal du afholde dig fra at bære dit barn på ryggen før barnet har god hovedkontrol
3) Husk på at dit barns primære indlæring sker ved efterligning – bær derfor kun et stort barn i længere tid på ryggen.