Århundrets opfindelse

I dag gik jeg en tur med min yngste søn. Det var midt i myldretiden. Vi har ikke bil, men faktisk befinder os UDE i trafikken og ikke INDE i den. Han gik og funderede over de mange opfindelser, som overrasker ham hver dag. Elbiler er spændende, robotstøvsugere er smarte, ikke at forglemme satellitter og rumfærger.

Så var det vel naturligt at spørge mor – som i øvrigt er den mindst opfindsomme, og i øvrigt temmeligt lav teknologiske her på matriklen.

”Hvad mon bliver den allerstørste opfindelse i mit liv”?

Efter at have bevæget mig i min mentale barndomsgade, var det vildeste – jeg kunne komme på – vores leg: ”Hvad nu, hvis man kunne se hinanden, når man taler i telefon…”?

Det fortalte jeg min lille opfindersøn, som straks udbrød: ”Var DET virkelig det vildeste I kunne finde på?

Ja, såmænd

Jeg ved ikke om du tør pusle med tanken… Men jeg lagde hurtigt tankespindet til side.

Men hvad mon den allerstørste opfindelse bliver i mit liv?