Bæredygtig Luksus: Hvordan Miljøvenlige Praksisser Ændrer Luksus Brands

Der har været en stor ændring i måden vi indtænker luksus på. Hvor det tidligere har været luksuriøst at have overdådige fester og overflod af materielle goder, er der i stedet kommet mere fokus på det simple liv og kvalitet.

Hvor luksus for et par år siden ville være limousine ture til casinoet, er det i dag næsten lige så luksuriøst at spille på online platforme som vulkan casino i dit nattøj. Tiderne med de materielle og flashy goder, er i høj grad blevet erstattet af et fokus på bæredygtighed og en dybere mening med de ting vi køber.

Slow Fashion

Modeindustrien er et af de tydeligste eksempler på disse tendenser – særligt efter årtier hvor modebrands har været kendte for nye kollektioner flere gange om året – uden hensyn til hvor meget affald og ressourcespild det har medført.

For en god ordens skyld er det værd at nævne, at det ikke udelukkende er producenternes skyld. Forbrugerne har i dén grad haft travlt med hele tiden at jagte de nyeste trends og kollektioner, men nu er zeitgeisten i stedet at vi alle bør sænke farten lidt, og fokusere på kvaliteten i hvad vi laver i stedet.

Dette kommer i høj grad til udtryk i tøjbranchen, men skyldes i virkeligheden nok en større samfundstendens, hvor flere personer føler sig udkørt af verdens hurtige tempo, og i virkeligheden søger en mere rolig hverdag. Når man kombinerer dette med et øget fokus på bæredygtighed, er det oplagt at se på at få sit tøj til at vare længere, men også at gentænke materialerne.

Luksuriøse og holdbare materialer

Tidligere har brands (og forbrugere) haft mere fokus på design, og ikke lige så meget på materialerne. Dette har dog ændret sig, hvor der blandt andet er kommet mere fokus på økologi og fairtrade produkter, men også i forhold til naturlige materialer og produktionsmetoder.

Et godt eksempel på denne tendens er “Quiet Luxury”-trenden. Ultra luksuriøse brands er i højere grad begyndt at nedtone deres logoer og deres designs, og i stedet fokusere på håndværk og simplicitet.

På mange måder er det en returbillet til “datidens håndværk”, hvor der for årtier siden var mere fokus på håndarbejdet og kvaliteten, frem for tøjets design. Dette er imidlertid ikke kun noget man ser i tøjindustrien, men også i alt fra boligindretning til biler.

Hvor det tidligere blev set som et statussymbol kun at købe nye møbler, er der i dag kommet mange butikker der specialiserer sig i high-end vintage og genbrug, og der er mindst lige så meget status forbundet med at købe brugte møbler, som i at købe nye, dyre designermøbler.

Backlash mod overdådighed

Der er sket et stort skifte i måden vi vurderer vores status på. Hvor det tidligere handlede om at have den største bil, det største hus, det dyreste ur – og selvfølgelig også sørge for flittigt at vise det hele frem, bliver dette i højere grad set som værende relativt belastende for éns omgivelser, og i nogle tilfælde endda direkte dårlig smag. I stedet for store søjler ved hoveddøren er der kommet et ønske om en mere nedtonet livsstil.

I stedet er der kommet mere fokus på, at man tænker over sine handlinger og sine aftryk, og i mange tilfælde vil man få bedre respons ved at fremhæve bæredygtige materialer og høj kvalitet, end flashy produkter. En anden interessant tendens er også, at tiden i høj grad er kommet i fokus – eller nærmere bestemt – hvad vi bruger tiden på.

I en tid hvor vi i årevis har været vant til at skulle løbe så stærkt som muligt, for hele tiden at skifte ud i tingene og have den nyeste model af alting, bliver der i stedet sat en ære i at sætte tempoet ned, og eventuelt bruge mere tid med familien. Status bliver i højere grad gjort op i den tid man har til rådighed – og hvordan man bruger den.

Bæredygtighed Vs. Glitter og Glamour

Virksomhederne har været gode til at gribe de bæredygtige samfundstendenser. Hvor det tidligere har været et statussymbol at have den hurtigste og største bil, er der i dag mindst lige så meget prestige i at have en elbil – eller endda at tage cyklen på arbejde. Dette er i særdeleshed sandt i Danmark, hvor ingen undrer sig over, hvis direktøren skulle ankomme på jernhesten.

Dette er virksomhederne blevet gode til at bruge i deres markedsføring, og i dag er det nærmest uhørt hvis ikke virksomheder fremhæver deres bæredygtige produktionsmetoder, deres materialer eller investeringer i klima og miljø.

Men bæredygtigheden gælder ikke kun for de produkter vi køber, men også måden vi lever vores liv på. Ting som affaldssortering og madspild er kommet på dagsordenen som et statussymbol, og i dag er der nærmest gået sport i hvor godt man kan passe på sine (og planetens) ressourcer. Og dette er i øvrigt ikke kun gældende for privatpersoner, men i dén grad også virksomheder.