Brug for hjælp til amning?

baby i slynge

Brug for hjælp til amning? 

Har jeg mælk nok ? Får min baby nok mad ?

Hvis du læser med her har du ved du måske allerede at du har brug for hjælp til amning

Som BarselsMentor , er jeg ofte i kontakt med familier, som kæmper med amning og er i tvivl om der er mælk nok.

Amning er en af de udfordringer, der kan komme bag på mange – fordi det ser da så let og naturligt ud.

Naturligt ja, men langt fra altid helt så let.

Omkring hver 3. mor oplever at have problemer og bekymringer omkring amning, så du er ikke alene.

Sidder du lige nu og føler dig alene har jeg samlet nogle kærlige og enkle tips til dig

3 kærlige trin for vellykket amning

Barselshvile med hvile søvn god mad og masser af hud kontakt.

En slynge, som du kan bære dit barn i kysseafstand tæt på brystet ( se her)

At bede om hjælp, hvis du er bekymret.

 

Nå nej for resten er der et 4. trin.

Lad tiden stå stille – tag dit ur af.

Uden ur er det nemmere at fri amme og få den rutine og selvtillid, der skal til for amning bliver hverdag for jer.

 

Kan jeg gøre noget for at få mere mælk?

Har du brug for mere mælk skal ammefrekvensen forøges. Som oftest efterspørger barnet selv bryst, hvis du har en meget søvnig baby kan du vække dit barn til en ammetår.

 

Ja, amning er udbud og efterspørgsel.

Når du ammer stimuleres dit bryst og du laver mælk… du kan ikke spare mælken op til næste gang. Det vil blot betyde, at din krop tror, at du ikke har brug for at producere så meget, når du forsøge at spare op. Og du kan sagtens lægge dit barn til kort tid efter sidste ammestund.

Så for en gangs skyld gælder reglen : Jo mere du bruger, desto mere har du

Amning er en fordel for både dig og dit barn. Betragt ammestunden som en oplagt hyggestund. Og erkend, at amning tager tid, faktisk gennemsnitlig 8 timer pr dag.

Husk at lade dit barn amme færdigt dvs. som oftest selv slippe brystet. På den måde får dit barn den ”fede mælk” med. Har du en søvnig baby kan du dog vælge at skifte til det andet bryst for at opmuntre dit barn til at spise lidt mere.

Am gerne ved begge bryster ved hvert måltid, hvis du ønsker at øge mælkemængden.

Når I ammer hjemme kan I med fordel amme hud mod hud. Pas på I ikke får træk.

Hud mod hud stimulerer både mor og barn og kan af og til holde de døsige børn lidt mere vågne.

Du kan evt. have et svøb ved hånden til at holde dit barn varmt omkring ryggen.

Natamning er en fantastisk måde at få forøget mælkemængden. Så sov med dit barn og am frit gennem natten.

Når du ligger og ammer og hviler dig hjælper du ligeledes din krop til at producere mere mælk.

Du kan med fordel bruge en slynge. Så stimuleres du af dit barn mellem måltiderne og dit barn er i nærheden af brystet hele tiden og kan hurtigt lægges til.

Brug sut og flaske med omtanke.

 

Det er vigtigt, at:

Du får sund kost

Du får nok væske

Du får søvn og hvile

Du får omsorg

 

Fravælg alt der giver dig bekymringer og stress.

Og husk på at amning tager tid så det er  helt ok at du ikke kan andet end det.

Brug for ammerådgivning? 

Husk at opsøge hjælp, hvis amningen bekymrer dig. Der er hjælp at få hos din sundhedsplejeske, forældre og fødsels ammerådgivning og naturligvis lige her hos Sneglehuset

Husk, at du selv vælger om du vil amme, men et halvhjertet fravalg kan gøre ondt langt ind i sjælen i mange år.
Har du brug for en kærlig og fortrolig samtale kan du booke en session hos BarselsMentor Tina Witt ring meget gerne på 40456347