Fremtiden af Cloud Gaming: Vil Konsoller Blive Ligegyldige?

Cloud Gaming er ét af de helt store samtaleemner i gaming communitiet i disse dage. Nogle mener det er en helt naturlig udvikling i gaming, som vi også så det i film og musik, nogle ser det som værende et stort problem i forhold til at spillere bliver “tvunget” til en konstant udgift, hvor nogle helt tredje ser det som værende den største revolution i gaming siden PC’ens opfindelse. Uanset hvad, er der i hvert fald én ting der er helt sikker; de fleste gamere har en mening om det, og derfor giver det mening at undersøge det nærmere!

Hvad er Cloud Gaming?

Før vi kommer for godt i gang med emnet, bør vi måske lige forklare hvad det er — til hvis nu der skulle sidde et par læsere der måske ikke er så meget inde i jargonen. Det er ikke det samme som online spil, som man eksempelvis ser det på platforme som verdecasino — men kan snarere sammenlignes med en slags streaming tjeneste, som vi også alle hyppigt bruger til både film og musik.

Hele pointen med cloud gaming er, at man med ét samlet abonnement, får adgang til et stort spilbibliotek, hvor man kan spille alle de spil der er på platformen. Og det skaber selvfølgelig både fordele og ulemper — fuldstændig som det gør med både musik og film. I forhold til gaming er det værd at nævne, at man kan inddele sådanne platforme i to forskellige; dem der også tilbyder hardware, og dem der ikke gør.

Ved dem der tilbyder hardware, som f.eks. Nvidia’s platform, lejer du i princippet en supercomputer hos dem, og får adgang til spilbiblioteket derigennem. På denne måde behøver du ikke investere i dyre gamer PC’ere. Til gengæld er prisen ofte højere, eller biblioteket er mere begrænset. De andre platforme tilbyder ikke hardware, og fungerer lidt ligesom steam gør det i dag, bare med et betalt abonnement og adgang til spillene på platformen.

Fordele er bl.a.:

  • Du får adgang til et massivt spilbibliotek, for en relativt lille pris
  • Du behøver ikke bekymre dig om hardware opgraderinger
  • Alle spillene og hardwaren bliver opdateret ét sted, hvilket kan øge sikkerheden og stabiliteten

Hvorimod nogle ulemper er:

  • Du er ikke garanteret at dine favoritspil bliver på platformen
  • Du er tvunget til en månedlig ydelse for at få adgang
  • Med tiden vil det være en væsentligt dyrere løsning end at købe dine egne spil

Særligt det sidste punkt er én af gaming fællesskabernes største problemer — nemlig at du ikke ejer dine egne spil, eller din egen hardware. Det er måske ikke et problem i starten, men hvis du har spillet et spil i et år, vil det måske have kostet dig 2000 kroner i løbende abonnement — altså langt mere end hvad spillet oprindeligt ville have kostet i sig selv. Hvis udbyderen herefter sætter prisen op på deres ydelse, står du tilbage med en “investering” på 2000 kroner, som du nu ikke får noget for, medmindre du bliver ved med at betale den højere pris.

Dette er især en tendens der bekymrer fællesskabet, når man ser på tendensen med streaming tjenester der sætter deres priser op én efter én.

Hvor stor en trussel mod konsoller er det?

Ét af de steder hvor mange frygter at cloud gaming vil kunne gøre mest skade, er i forhold til konsolspil. Men selvom man også ser konsol udbydernes netværk bevæge sig i retning mod denne tendens, er der dog en række ting der taler for konsollernes overlevelse.

Først og fremmest er konsol gaming en billigere affære end PC gaming, grundet konsollernes (relativt) lave priser, kontra dyre gamer PC’ere. Derfor er tiltrækningskraften ikke lige så stor. Når man samtidig ser på, at konsolspil typisk spiller færre forskellige spil end PC spillere — og til gengæld spiller dem i længere tid, betyder det igen at cost-benefit forholdet mellem cloud gaming kontra at købe sine egne spil, i langt højere grad falder ud til sidstnævntes favør.

Slutteligt er der også det sociale element i konsolspil, idet konsoller gør det muligt at spille fysisk multiplayer, hvor man sidder i samme stue. Dette er én af de største selling points ved konsoller overhovedet, og utvivlsomt grunden til at mange spillere vælger denne form for platform.

Når man lægger alle tingene sammen, ser det ikke ud til at cloud gaming formår at ramme ind i markedet med konsolspillere — medmindre naturligvis udbyderne specifikt vælger at begrænse eller inddæmme konsolspillernes muligheder som de er i dag — enten ved stigende priser på hardware eller spil.

Sagt på en anden måde, har konsol spillere ikke samme motivation for at finde cloud gaming interessant til at starte med, når man sammenligner med PC spillere. Alene dette faktum betyder, at det vil være svært at forestille sig at cloud gaming skulle udgøre en væsentlig risiko for konsolmarkedet — i hvert fald som sagerne står lige nu!