Gåvogn, gåbil eller løbecykel – hvornår er det tid?

Fidella FlyTai Mei Tai Leopard Gold Toddler

Der går så kort tid inden baby begynder at ville op og udforske verden, først med at kravle på møblerne og så de første forsigtige skridt med støtte langs væggen.

Hvis du vil give dit barn de bedste muligheder for at udvikle motorikken, kan du overveje at hjælpe til med en gåvogn – og når barnet bliver lidt ældre kan en løbecykel tage over.

Er du i tvivl om tiden er inde til det? Læs med og få svaret.

Gåvogn

En gåvogn er en firhjulet vogn med håndtag, som baby bruger som støtte til at tage de første skridt.

Du kender måske den klassiske Brio gåvogn i det enkle skandinaviske design.

Sundhedsplejersker anbefaler gerne en gåvogn, de kan hjælpe med motorikken og er også et sjovt legetøj, men først når baby selv kan gå et par skridt.

Det er nemlig ikke meningen at baby skal lære at gå med gåvognen, da den har den med at stikke afsted, så det bliver baby efter vognen.

Vent derimod til baby har sluppet taget i møbler og væg og tager de første forsigtige skridt, også selvom det kun bliver et par stykker.

Så kan gåvognen blive introduceret og være til nytte.

Gåbil

En anden sjov mulighed er gåbilen, som også er til børn der lige har lært at gå og op til 1-2 års alderen.

Gåbilen er en modsat gåvognen beregnet til at sidde på, med benene på hver sin side, hvorfra man kan skubbe sig afsted.

Modsat gåvognen træner man ikke gang, men derimod balance og motorik.

Man kan sparke sig afsted med to ben eller et af gangen og det forberede barnet på løbecyklen.

Løbecykel

Løbecyklen er en cykel uden kæde, som forberede barnet på den første rigtige cykel, men før barnet er helt klar til det.

Efter gåbilen er det helt oplagt at hoppe over på løbecyklen. Løbecyklen anbefales ofte af sundhedsplejersker som en rigtig god måde at træne balance, motorisk og styrke i benene.

Børnene har utrolig meget sjov med løbecyklen der fås i en masse seje modeller og som minder om en rigtig cykel. Der kan dog være forskelle, sådan at man fx ikke kan dreje så skarpt som på en almindelig cykel. Smart, når nu det handler om de mindste.

Springet til rigtig cykel bliver meget mindre, når man først har trænet på løbecyklen. Det er ingen kunst!

Næste skridt er så at finde den helt rigtige første børnecykel, men det er en helt anden historie.