Hvem vil passe mig når jeg er syg?

Ja – nu taler jeg ikke om mig selv (for som mor til fire er jeg pr definition ALDRIG syg – i hvert fald ikke så syg, at det går ud over andre, vel?).

Nej – jeg taler om et opslag jeg stødte på forleden. Altså i det offentlige rum, og ganske seriøst: En appel til bedstemødre!

Pasning under barns sygdom

Barns første sygedag

Nu er det sådan, at jeg i denne uge har ikke færre end 3 syge børn (og børnenes far er også syg, hvilket NÆSTEN er så syg som man overhovedet kan være i denne verden, skal jeg tro ham selv).

Anyway – jeg har tilladt mig at prioritere mine børn (og mig, råber manden i baggrunden) og vise dem den omsorg ikke at pukle på nettet helt så meget – derfor er indlæggene i denne uge lidt reducerede.

Da mine børn var lidt yngre foregik en sygedag tæt på mor eller far i en slynge, vikle eller bæresele. Nu er de så småt vokset fra det, men Svante ynder fortsat at få lov bare at sidde i favnen og svede sin feber ud.