Skriver du lusedagbog?

Eukalyptusolie mod lus

Skriver du lusedagbog?

Indrømmet der er lidt overspringshandlinger i dag… Alle børn er startet deres liv udenfor matriklen igen… Ja ja så var det i sidste uge, men jeg skal lige lande og nu sænker hverdagen sig over os… Og hvilken hverdag.

Inden året er omme har jeg uden tvivl en Phd i logistik og planlægning, så jeg i den grad kan stille mig op på ølkassen (årh glemte lige alkoholpolitikken, som først lige skal forhandles på plads i 9… (se blog indlæg her om senere)) og erklære mig som EKSPERT og LOGISTIKCOACH for børnefamilier. Glæd dig – jeg får uden tvivl udviklet opvaskemeditationer, SMS-opdragelse og andre nyttige gimmicks… Find selv på mere.

For pokker hvor jeg holder af hverdagen… Surdejen bobler og jeg tør stolt vise hjemmelavede madpakker frem til næste kontaktforældre-møde og naturligvis sælge mine madplaner, om jeg ville… i hvert fald de første par uger… Så har børnene fået det skud curling der skal til og mit lille forspring indhentes uden tvivl af andre mødre, der forstår at holde en surdej ved lige, som var det et spædbarn.

Nå – men kalenderen bimler og bamler med reminders på aktiviteter, 4 børn der næsten kan selv. Der skal sendes SMS’er så selv den bedste touch skærm går ned og der skal hentes og bringes og styres, pakkes og noteres…

Sofaen bliver ikke slidt denne vinter, for det strømmer ind med møder og aftaler – kalenderen er arrogant pakket med farvekoder.

Derfor krydser jeg fingre for at lus ikke bliver en udfordring i år…

Især da jeg faldt over skadedyrslaboratoriet anbefaling

Den opmærksomme læser opdager under punkt 9 – nu noget helt nyt indenfor lusebekæmpelse!

9. Tag notater. For at holde styr på forløbet, kan det være en god ide at skrive ned, hvad man har fundet (nyudklækkede lus, voksne lus, æg).

Så frem med tættekam, balsam og kinabog – og en ny æra kan begynde: Lusedagbogen, mon ikke der kan udvikles en frisk App.  Anyone?

Py ha lusedagbog – skriver du lusedagbog ? eller hvordan for du bekæmpet de ekstra familiemedlemmer ?

Indrømmet – vi skriver ikke lusedagbog, men nyder en stund til snak og grin på badeværelset.
Balsam med lidt eucalyptusolie fra urtegåden fungere bedre end de dyreste luse midler
Vi nyder hyggestunden er det ikke et problem at finde tættekammen frem 1 gang pr uge.

Citat. fra Wilma ” mor synes du ikke det er synd hvis vi slår de stor lus ihjel først, for så er lusebørnene jo alene”

Nå – snart kan du læse hvorfor alting nok skal gå og du måske alligevel godt kan vende tilbage til min blog for at læse om livets gang hos vores lille familie.