Køb en memory foam topmadras og sov fantastisk

Har du svært ved at falde i søvn, eller vil gerne sove bedre? Så er der nogle ting, du kan ændre eller købe, som kan forbedre din nattesøvn.

 

  1. Gear ned inden sengetid

Hvis du er typen, der altid er på farten, har travlt og muligvis er en smule stresset, kan dette også påvirke din nattesøvn. Læg mobilen fra dig, lav en kop kamillete og læs en god bog. Mobilens blå skær gør det sværere for dig at falde i søvn, fordi det holder din hjernes aktivitet på max. Hvis du ikke er til kamillete, er der også mange andre slags, man kan lave. En “te” som har været ret populær på TikTok, er den, hvor man koger icebergsalat og drikker vandet derfra. Det lyder lidt mærkeligt, men mange sværger, at det virker og hjælper en med at falde i søvn. Bogen, du læser, skal måske heller ikke være en alt for spændende bog, som du ikke kan lægge fra dig igen, og hvor hjertet sidder helt oppe i halsen af spænding over, hvad der nu sker.

 

  1. Invester i en memory foam topmadras

Memory foam, også kaldet memory skum, er en slags skumform, som blødgøres efterhånden som den optager din kropstemperatur. Det vil altså sige, at den former sig efter din krop og automatisk tilpasser sig dine trykpunkter. Den vil altså blive varm og synke dybest ned, hvor du ligger, fordi den optager din kropsvarme. Du vil derfor ligge på en madras, som tilpasser sig din kropsbygning og liggeposition.

Dette er altså en super opfindelse, idet du kan synke ned i madrassen og dermed lettere falde i søvn. Madrassen er desuden god til at undgå skader i kroppen og hjælper desuden på ryg- og lændeproblemer. Ved at investere i en memory foam topmadras kan du altså opnå større komfort i sengen og eventuelt sove bedre. Du kan købe en topmadras i memoryskum her.

 

  1. Undgå alkohol og for stor aftensmad inden sengetid

Dette er selvfølgelig et sundhedstip i sig selv, men forsøg at undgå alkohol inden du skal sove. Det vil forstyrre din søvn og hjerneaktivitet og vil gøre din søvn forstyrret – selvom du måske vil have nemmere ved at falde i søvn. For meget mad inden sengetid kan også forstyrre din søvn, og dette er derfor også en god idé at undgå. Det virker stimulerende for hjernen og kan derfor påvirke din søvn.

 

  1. Sørg for at dyrke regelmæssig motion

Jo bedre din krop har det, jo bedre sover du. Forsøg at dyrke mindst 30-60 minutters sport hver dag. Det er godt at få pulsen op og køre – dette er et sundhedstegn. Men hård fysisk træning skal helst ikke dyrkes inden sengetid, for så bliver du kvik og kan få sværere ved at falde i søvn. Få hellere brændt de 30 minutter af tidligere på dagen, så du træt og søvnig kan ramme hovedpuden om aftenen.

 

  1. Tag et dejligt langt bad inden du skal sove

Dette hænger godt sammen med punkt 1 om at geare ned inden sengetid. Et dejligt langt bad virker afslappende på kroppen og musklerne og løsner dig op, inden du putter dig ned i sengen. Du kan med fordel tænde nogle stearinlys og sætte en behagelig playliste på, hvilket gør det til en meget mere afslappende playliste. Et godt lag creme inden pyjamassen og så i seng er dernæst meget mere behagelig.

 

  1. Mediter inden sengetid

Mange synes, at meditation er svært, men det er oftest fordi, de ikke forstår, hvordan man skal gøre. Pointen med meditation er at lade dine tanker køre uden at stoppe dem, og så observere disse tanker, så du adskiller dig fra dem; du er altså blot en observatør. Hvis du døjer med at ligge og vende dig, fordi du har en masse tanker inden sengetid, så kan en kort meditation gøre en kæmpe forskel. Du kan i stedet også skrive alle dine tanker ned, så du kan pakke dem væk og måske bedre falde i søvn. Disse tanker kan variere i alt fra “jeg skal huske at købe mælk imorgen” til “huskede jeg at skrive “tak” i bunden af min mail?” – og disse tanker er utroligt irriterende, så det kan være smart at skrive dem ned.

 

  1. Skal din madras udskiftes?

Selvom en memory foam topmadras kan gøre underværker, så kan selv en dårlig madras sjældent reddes. Derfor kan det være en god idé måske at udskifte den, især hvis det er en madras du har haft i mange år. En madras siges at skulle skiftes ud cirka hvert tiende år. Så hvis du har haft din madras i længere tid, er nu nok et meget godt tidspunkt, især hvis du ikke sover så godt på den.

 

I denne artikel har du nu fået 7 tips til, hvordan du nemmere kan falde i søvn og generelt sove bedre. Alle har hver især deres grunde til, hvorfor de har besvær med at falde i søvn og sove, men dette er nogle generelle tips til, hvordan du kan sove bedre. Hvis du ikke allerede lever en sund livsstil uden rygning, alkohol og for meget sukker og junkfood, så kan disse faktorer også yderligere spille ind. Forhåbentlig kan du dog sove bedre med disse tips, og hvis du ikke kan, så er det nok en god idé at spørge din læge om råds. Han eller hun er trods alt professionel. Rigtig god fornøjelse og sov godt.