Lev i nuet
I mandags var bloggen også lidt stille og hvorfor nu det?
Fordi der var Curlingmor – live!
Der skulle både spilles, læses, puttes, handles ind, passes SnegleHuset … og tage sig af alle jer dejlige mødre og fædre.
Så kom der lige et møde forbi.
Ét af dem, der gør en mor 10 cm højere!
”Det-går-fantastisk-med-jeres-datter-i-skolen” mødet
STOLT
”Det er jo ikke fordi det er så vigtigt at være dygtig. Det vigtige er at være en god ven…”
bla bla bla
Havde jeg været lige så stolt, hvis lærerens røde pen havde været overalt?
Næppe
Efter dét møde fløj jeg nærmest af sted til symfoniorkester med min datters violin på ryggen og cykeltaskerne fyldt med pandekager og havregrynskugler… sammen med mange andre skønne forældre af samme race: Curling.
Jeg sad et splitsekund med telefonen på lydløs, nød de røde kinder og den dejlige musik.
Bolsjepædagogik virker da dirigenten gik rundt og sikrede sig, at alle havde husket blyanten – og kvitterede med et bolsje. Dirigenten, den herlige kvinde, havde selv glemt blyanten… pædagog? Fan’me ja.
”Børn, er der en af jer der vil låne mig en blyant”?
Da pulsen var forsvarlig til trafikken, kastede jeg mig på cyklen hjem til min yngste datter der var parkeret i Ramasjang, mens jeg stadig med overtøjet på fik startet komfuret, så maden var på bordet til de hjemvendte fra ”jagt”.
Lektierne frem, børn, en to en to en to
Madpakkerne
Vasketøjet
Opvasken
Næste dags tøj lagt frem.
God nat, mine dejlige børn.
Mor skal lige… Kan I ikke selv læse i aften, for kontoret kalder…?
MC (mor club eller mor curling)
Lev i nuet – som i musikkens verden må man dvæle ved den tone, der er LIGE nu – ikke den der var eller den der kommer
