Mor ser rødt

Tag dog barnets parti-Stem på børnene, det er der fremtid i?

I dag skal der stemmes, og er det bare mig der både er talblind, tonedøv og har glemt at høre ordentlig efter i timen… timerne, ugerne… årene?

Hvad med børnene altså dem der dagligt tager mig i hånden og fortæller mig hvad livet virkelig handler om. Hvad med dem? spørger jeg bare.

Synes ikke diverse dueller og magtkampe har ridset børnepolitiske temaer op, i hvert fald ikke før mine øjenlåg er blevet for interessante på indersiden.

Så inden jeg henter min stemmeseddel fra emhætten tror jeg lige, at jeg må læse lidt valgprogrammer.

Men først lige et historisk rids og bare rolig vi skal kun 14 år tilbage, først da havde Danmark modet til at afskaffe revselsesretten FOR BØRN:

”Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.” Endelig kunne børnene beskyttes af straffeloven – vold mod børn blev strafbart.

På dansk lad vær med at slå på nogen der er mindre end dig selv.

Store dele af den blå blok var imod….  Hvad handler det om, ejendomsretten, eller hvad har de fået galt i halsen, den personlige frihed…??

Lige et historisk citat fra Fru Gode Gamle Dage; Pia Kjærsgaard sagde i sin Grundlovstale i 1997

(ikke 1897 for så gammel er hun ikke)

”Forleden vedtog Folketinget så med én stemmes flertal afskaffelse af revselsesretten. Derved blev det slut med forældres ret til at bestemme over deres børn – og forældrenes ret til at opdrage deres børn. Og derved blev børn i realiteten statens ejendom. En uhyrlig socialistisk lov, som vel at mærke blev lusket igennem og vedtaget uden nogen former for offentlig debat. Og alt sammen startet ved et par løselige strøtanker fra justitsministeren i slutningen af februar. Dansk Folkeparti har ikke tænkt sig at opgive kravet om, at børns opdragelse naturligvis er forældrenes ansvar – ikke statens. Og så snart, vi får bare et minimum af politisk indflydelse i Folketinget, vil sagen blive rejst igen”….

 

hvad siger damen?

Ja historien fornægter sig ikke.

Så kære Danmark vi er bagud på point, Sverige kunne finde ud af det allerede i 1979.

Jeg vil have en børneombudsmand nu!

Jeg smutter ned og stemmer vi ses og jeg kan garanterer det bliver blodrødt