Sådan sikrer du din økonomi under barslen

At gå på barsel kan rent økonomisk være en udfordring, specielt hvis du går fra en høj løn til barselsdagpenge, kan det være svært at få tingene til at hænge sammen.

I denne artikel kigger vi på, hvad du kan gøre i din privatøkonomi for at få tingene til at hænge bedre sammen under din barsel.

Gør et a-kasse status

Du vidste det måske ikke, men der er faktisk ret stor forskel på, hvad a-kasserne koster i månedligt kontingent, og da de barselsdagpenge du får udbetalt er de samme, ligegyldigt hvilken a-kasse, du er medlem af, kan det måske godt betale sig at vælge en billigere a-kasse, og dermed spare en del penge hver eneste måned.

Hos find-a-kasse-priser.dk har de udviklet en test, hvor du kan vælge din nuværende a-kasse og se, hvor meget du evt. kan spare ved at flytte til en anden a-kasse. Testen giver et rigtig godt overblik over både mulige besparelser på a-kasse og fagforening.

Hvis du har spørgsmål til din a-kasse og evt. dagpenge under barsel, kan du altid læse mere på borger.dk.

Skrue ned for de daglige goder

Når du nu kommer til at gå hjemme med en baby, vil du måske have tid til at gøre nogle af de ting selv, som i ellers har betalt andre for at gøre.

Det kunne f.eks. være at i har haft måltidskasser, rengøringshjælp, vinduespudser eller noget helt fjerde. Disse ting kan du, hvis du har tid, selv gøre, og derved spare en del penge i budgettet.

Fra 2 til 1 bil

Du kommer selvfølgelig tilbage på arbejdsmarkedet, men hvis du har en meget lang barsel, kan det måske godt betale sig at skaffe sig af med en af bilerne, hvis i da har to.

Dette vil spare jer for både benzin og afgifter, hvilket også vil bidrage til mere luft i budgettet

Brug fremfor nyt

Hvis du tidligere har haft tendens til at købe nyt fremfor brug, måske fordi det er hurtigere i en travl hverdag, kan det måske give mening nu at købe brugt i stedet, hvis du har mere tid til at kigge på DBA, ReShopper og Facebook Marketplace, mens baby sover.

At købe brugt kan spare jer for mange tusinde kroner, så der er virkelig penge at spare her, hvis man går på brugt-jagt frem for at købe nyt.

Skrue ned for dit eget forbrug

Der er selvfølgelig også den mulighed, at du selv skruer ned for dit eget forbrug. Når du nu ikke skal møde på arbejde mere, er der måske ikke det samme behov for så meget nyt tøj som før. Til gengæld får du måske mulighed for lidt flere kopper kaffe på den lokale cafe, men her må du også se, om du ikke kan holde lidt igen 😉

Vi har her gennemgået en række muligheder for at skabe mere luft i dit budget under barsel. Nogle af punkterne kan de fleste følge, men enkelte ikke er for alle. Det kan også være, at du selv har en række ideer til, hvordan du selv kan spare penge, under din barsel.