Stress i bæreselen

-eller stress i moderskabet?

Der er ikke noget nemmere i verden end at gøre en nybagt mor usikker.

Det skulle da lige være at gøre en nybagt far usikker!

Som en anden ”grand old lady” udi babyslyngeundervisning må jeg reagere, når jeg læser ”stress i bæreselen” skrevet af overlæge i Børne- og Ungdomspsykiatri og journalist Birgitte Vange i Berlingske Tidende søndag d. 19. september, 2010.

På mange måder kunne jeg ikke være mere enig med Birgitte Vange.

Der er bare lige den hage ved ytringerne, at den danske mor har nok på tallerkenen allerede.

Og den lille ekstra hage, at fagpersoner, eksperter – og jeg selv – skal være nænsomme i vore råd og vejledning til nybagte (såvel som mere erfarne!) mødre.

BECO Butterfly 2 Ergonomisk bæresele

Bær dit barn i kysseafstand i BECO Butterfly 2 bæresele

At bære sit barn i kysseafstand har så utroligt mange fordele for det lille barn og moderen så jeg inderligt ønsker, at endnu flere kaster sig ud i dén gerning.

Uden bekymring.

I min daglige slyngeundervisning fraråder jeg ALTID, at man bærer det lille barn udadvendt, uden mulighed for at vende hovedet væk fra verden!

Men som mor til 4 børn kender jeg også den dagligdag og virkelighed, der hersker i enhver Familien Danmark.

Jeg ser derfor hellere en glad mor ranke ryggen og gå ud i verden med sit barn i udadvendt stilling og få sig en latte – end en trist mor, der sidder derhjemme og venter på at far kommer hjem.

Jeg håber, at alle mødre vil klappe sig selv på skuldrene over den indsats og de valg, de træffer hver dag sammen med deres babyer.

Ja – jeg fraråder den udadvendte bærestilling, med barnets ben hængende ned, stik imod fysiologi og ergonomi, og jeg undlader ikke en eneste gang at fortælle hvorfor! Det lille barn skal bæres i kysseafstand med mor ellers fars skønne ansigt indenfor rækkevidde. Der ER intet vigtigere!

Bæresele eller vikle - bær dit barn i kysseafstand

Didymos – i-favn-eksperter siden 1972!

Når man, som jeg selv har gjort i mange år, bærer sine børn, får mor (og far) muligheden for at lære barnet at kende og blive klogere på signalerne hos det lille barn. Mødre får stimuleret mælkeproduktionen og tilknytning til barnet.

Og der er undersøgelser, der anerkender, at børn der bliver båret, græder betydeligt mindre end børn, der ikke bliver båret.

”Stress i bæreselen” er måske skrevet med fokus på nogle få producenters værk? Jeg må derfor inderligt håbe, at forældrene ikke opgiver at bære barnet, men kigger sig omkring efter de ergonomiske bæreseler, der efterhånden findes mange af på det danske marked.

Naturligvis er forældrene guider i deres ønskebørns liv og intet er nemmere end at have dem i kysseafstand – det siger næsten sig selv.

Jeg er enig med Birgitte Vange – det lille barn har ikke brug for stimuli i storcenterklasse eller larmende trafik, men storesøster har brug for at blive hentet før lukketid og det er nogle af samværets små gerninger.

Hjertelyd og tryghed hos mor

Kysseafstand – trygt og godt for barn og mor

At prise barnevognen er måske ikke den entydige vej at gå. Ingen kritik af den – som sådan – men jeg må tilstå, at jeg gik mig meget tynd som nybagt mor til vores førstefødte og først da der kom en baby slynge ind i husholdningen fik jeg frihed – og en glad baby!

Jeg er enig i, at babyer næppe har brug for salmesang, babysvømning og jævnaldrende børns selskab generelt. Men det har mor måske? Og på en eller anden måde er det vel en hærdning inden institutionslivet begynder for de 97 % af alle danske børn.

Der er ikke noget nemmere end at gøre en mor usikker.

Og der er rigelig lejlighed for usikkerhed i en stigende ”rigtig-eller-forkert-kultur”:

Der er flade baghoveder, ernæring, sutter eller ej, sprogudvikling, amning, parforhold, karriere, institutionsvalg, søskendejalousi, samsøvn, slyngevalg…

Brug hovedet og spørg dit hjerte… Giv barnet det bedste – Dig!

HUSK at SnegleHuset afvikler gratis slyngeundervisning alle hverdage 12-14 og lørdage 11-13