Børnelydbøger – Er lydbøger godt for børn?

Lydbøger hitter, selvom lydbøger faktisk har eksisteret i mange år, så hitter de enormt her i 2021. Det skyldes måske at vi har fået flere medier at streame dem på. Tidligere var det nemlig kun hjemme foran kassetteradioen eller cd afspilleren, vi kunne høre dem, og nogle få heldige kunne måske afspille dem på en walkman.
I dag kan du høre lydbøger i bilen, på telefonen, på den bærbare osv. Men er lydbøger for børn en god ide?

Lydbøger som alternativ

En lydbog kan være en god ide på f.eks. bilturen – her kan det nemlig være svært at sidde stille, og det kan være ret så kedeligt. Mange forældre giver deres børn en ipad, starter en film, eller lader dem spille på telefonen, fordi det lige er nemt.
Lydbøger er et langt bedre alternativ til skærmtid. Det stimulerer nemlig barnets fantasi, da de selv skal lægge billeder til ordene. Og hvem vil ikke heller bruge to timer sammen med Peter Pan på ønskeøen, end på en kedelig motorvej fra Aalborg til Horsens.

For dem der ikke kan læse

Nogle børn har sværere ved at læse end andre, og det gør det svært for dem at tale med om en spændende bog f.eks. i skolen. Hvis de har mulighed for at lytte til bogen i stedet for, så kan de stadig være med i fællesskabet.
Det kan også være, at mor eller far ikke lige har tid til at læse en lang historie lige nu, og ordene i bogen er for svære – så er det godt at man kan sætte sig ned med en lydbog i stedet.
Lydbøger kan også være en hjælp til forældre der måske har svært ved at læse, men gerne vil nyde fællesskabet om en god bog alligevel. Forældre kan nemlig sagtens lytte med, når barnet hører en lydbog.

Brug lydbogen som et supplement

Lydbogen kan selvfølgelig ikke erstatte en rigtig bog og det at få læst højt, eller at være sammen med mor og far om noget andet.
Men hvis lydbogen bruges som supplement, så er den med til at give en god balance, og lydbogen har mange positive indvirkninger på børn.
Den er f.eks. med til at stimulere fantasien og den sproglige udvikling. Faktisk bliver hjernen aktiveret præcis på samme måde som hvis barnet selv læste en bog. Find lydbøger til børn her, hvis du mangler en god lydbog til børnene.