Kopholder
Min allerførste barsel for snart 14 år husker jeg som var det i går, og dig der har fulgt mig i de mange år, har måske allerede hørt lidt om mine dyrekøbte erfaringer. Jeg er mor fra tiden før kopholderne blev en selvfølge på barnevognen. Men den lille mangel løste jeg ved at starte min morgen TIDLIGT morgen (før trafikstøj er med i lydbilledet) med 1 kop kaffe (for kaffe er ikke godt for mælken). Til den ene kop hørte havregrød, for rig på erfaringer vidste jeg, at det gælder om at være mæt – og have ordentlig
fodtøj på. For tour de Søborg fyldte måneder af mit liv med min førstefødte.
Ruten startede som regel hos bageren. Egentlig burde jeg bære sponsor T-shirts for den bager, kærnemælkshorn i bagerpose hang på styret som en anden gulerod, der opmuntrende fik mig til at sætte den ene fod foran den anden – og helst i det samme tempo og frekvens. Gad vide hvordan en komponist ville sætte musik til min barselsmarch? Nå – i skyggen af birketræet
parkerede jeg så barnevognen – uden en lyd – for at nyde 30 minutters meditation, liggende på græsset under håndtaget af barnevognen, klar til at tage fat om nødvendigt = hvis Magnus skulle vågne. INDEN da lå kærnemælkshornet
pakket ud på dynen (for enhver nybagt mor til sin førstefødte, ved, at bagerpapir larmer lige nok til at skabe urolige øjenlåg hos poden!). Stille – som i ikke noget med at smaske eller tygge med åben mund – spiste jeg. Jeg kan den dag i dag genkalde smagen, hvis jeg lukker mine øjne.
Nå, ovenpå dette lille ritual var dagen måske allerede henad 9, morgentrafikken i aftagende og andre kvinder – bag barnevogne – begyndte at dukke op i gadebilledet. På en eller anden måde er vi mennesker vanedyr, så ruten var naglet fast i min bevidsthed – ikke så meget slinger dér. Kl. 9 åbnede SuperBrugsen (i dag forvandlet til Fakta). Her måtte dagens indkøb gøres og hvor end jeg gerne vil skrive, at jeg overholdt min strenge antiallergiske kur, sneg der sig nødproviant i kurven, så på min bager-sponsor T-shirt skulle der på bagsiden være en reklame for Marabou (for alle tiders loyale kunde commitment) – ikke sundt, men pokkers dejlig sødt, når man allerede inden aften har gået langt flere kilometer i et forsøg på at få samme pode til at overgive
sig til søvnen, end det er anbefalet fra Sundhedsstørelsen for at sikre mælkeproduktionen.
Barselshvile… Njaa næppe!
I SuperBrugsen skifter klimaet i en barnevogn! Det vidste du måske ikke, så tag det som en servicemeddelelse. Derfor kan det være vigtig at gøre sine indkøb i en vis hast. Ikke sjældent er jeg kommet ud af butikken med varer i kurven under vognen, så i virkeligheden sponserede SuperBrugsen måske min barsel? En servicemedarbejder burde stå klar i butikkerne til at hjælpe mødre igennem indkøbene med et glas koldt vand og en ammevenlig stol. Og kærlige opmuntrende ord. Og hvem ved, måske endda et fodbad?
Ovenpå den pludselig klimaændring vågnede Magnus som i nærmest HELT SIKKERT ALTID – i SuperBrugsen. Og det var før jeg havde lært ammetricks i babyslynger eller andre gode tips. Jeg sprang af sted til den nærmeste bænk. Nu var dagen så allerede fremskreden til klokken…. 9.30! Og med lidt snilde kunne jeg måske nå omkring vores lejlighed med mine indkøb – eller nå en tur forbi vaskemaskinen?!
Den manøvre har sjældent taget mere end 15 min, for det var lige hvad Magnus kunne klare i nogenlunde mæt, men vågen tilstand uden sin mor indenfor synsfeltet.
Tja – jeg ved jo, at du nok allerede er hægtet af min barsel. Nyhedens interesse er der vel egentlig ikke tale om efter snart 14 år – men så er det at dagen efter et par svinkeærinder som forsøg på at læse overskrifter i en avis eller stjæle sig til et enkelt toiletbesøg, sniger sig hen på omkring kl 15. NU er uret som gået i stå – hvornår kommer mit barns far hjem? For nu
trænger jeg til selskab, ikke med uret og søvnkalenderen eller bageren eller en anden mor – men mit barns far. Og han skal f…. komme NU!
Her indhentes jeg af Marabou! Uuhhmm lige et enkelt lille stykke og med ét har energiniveauet fået førstehjælp og jeg ser mig igen som rolig, rummelig mor indtil kl. 17.30, hvor jeg nemt kan høre min søde mands trin –længe før de overhovedet er nået ind i opgangen.
Så spørger man måske, hvorfor jeg har fået 4 børn – eller hvordan eller hvornår…? Men hør engang – det her føltes som evigheder, men det var den sommer, hvor jeg travede mig ind i moderskabet, lærte at rumme det og alt det der også følger med. Og jeg lærte at en stor madpakke er godt at have, gode sko en forudsætning og jeg kunne ikke ønske mig det anderledes her i bagklogskabens klare lys.
Det skulle da lige være en kopholder til barnevognen!
Ja – ovenstående 3 ting kan du jo ønske dig i barselsgave! Og tro mig, kæresten din vil elske at smøre dig en kærlig madpakke eller 3, der står parat i køleskabet og hvem ved om du så har overskuddet til ikke at kaste barnet i armene på ham, nærmest før han er inde over dørtærsklen, men bare kan give ham et kys, der ikke lugter langt væk af stress, og tom mave.
