Mit barn sover ikke
Mit barn kan ikke sove…
Mit kæreste eje lige nu er min TELEFON
Jeg kan knap betjene den, men ved hvordan man tager billeder, ringer og sender SMS’er…. Smart ikke.
En ting har jeg fundet ud af siden mandag: Den er super god at sove med og jeg kan sagtens vågne, når der tikker en sms ind.
Jeg sidder med telefonen i hånden, for nu er min søn udstationeret på en af de skønne danske øer, med alle sine nye klassekammerater. Han er på lejrskole for at lære om kulturmøder.
Ja faktisk er 2 ud af 4 børn på koloni i disse dage, hvilken frihed og stemning af ”nu skal jeg rigtig nå noget med de yngste”.
Men vores ældste har hjemve – og han er ikke bange for at indrømme det …
Han kan ikke sove. Han er vokset fra sit sovedyr (næsten).
(Små børn små problemer store børn store problemer. Så var det nemmere, da man bare kunne give en ammmetår så var alt godt igen)
Men han bruger telefon og hvor er jeg glad for, at han kan huske mit nummer, når verden bliver for anmassende og man bare bliver for træt.
Dejligt, at han kan SMS’e hjem …. Kl 02, 03, 04…. tak for det.
Det er nu jeg skal huske, at min ambition som mor er, at mine børn ringer hjem, hvis de har brug for hjælp.
Men kan jeg nu hjælpe ham?
Scenarie 1 ”jeg tager hjem …”!
Scenarie 2 ”mor, kan du hente mig…”?
Scenarie 3 ”jeg vil gerne blive…”
Scenarie 4 ”jeg gør det aldrig mere”!
Ja 1 dur nok ikke, vel: ”Nå men jeg smutter, jeg har hjemve vi ses på mandag”
2 ”Næh, der er ikke noget i vejen, min mor kom lige forbi … Så jeg tager med hende hjem”
3 ”Jeg er ked af det om natten, men jeg holder ud… Dur det”?
4 øh… Udstationering! Det kræver en lang navlestreng at nå frem til ham – men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Ikke et eneste ord om curling eller… Jeg vil bare have min søn nu!
