Tal ordentligt – det koster ikke noget
At bo med en teenager er en gave.
Det måtte jeg minde mig om igen-igen her til morgen.
Magnus var traaaatttt og måske også syg? Efter en lang dejlig vinterferie, med tid til det hele og mest noget med PS3…
Så tja er jeg curling eller blot moderne … á la Fie Hørby, når jeg serverer te og frisk frugt på sengen?
Ikke skriger ”kom nu op” eller ”du må ikke spille mere PS3 i den her uge… ” men i stedet siger: ”Jeg kan se du er træt, vil du have et kram? ”
Tro nu ikke træerne vokser hele vejen rundt om jorden… hørte godt noget moderne teenage sprogbrug, da jeg gik ud af værelset!
En god dag… Vendte mig ikke om og sagde ”det man siger er man selv…” men blev pludselig tynget af dårlig hørelse.
Og ja, debatten kunne nemt have udviklet sig til noget man ikke skriver om på sin blog… men det gjorde den ikke … og nej jeg har ikke englevinger, men ved, at hele min dag går op i røg, hvis morgenstunden bliver krigsområde.
Så jeg afleverede madpakken i teenage zonen downstairs. I dag var ikke dagen, hvor min teenager skal på overlevelseskursus udi madlavning… med mor-radioen tændt på kanal ”hvem-tror-du-skal-smøre-din-madpakke-når-du-bliver-voksen”.
”Magnus, blot lige en kort besked: Jeg kan ikke godkende en sygedag…”
Endnu lidt sprogtræning under dynen.
Rolig (og i nærheden af at tælle til en million og være taknemlig over alt mellem himmel og jord gik jeg ovenpå og passede min egen morgen).
Så tak, Fie Hørbye, og alle de andre, der hjalp mig med mentaltræningen her til morgen.
Og Magnus, din vilje bor ikke i min baglomme og mon ikke du får lært det med madpakken.. i hvert fald kom du af sted hertil morgen … lidt for sent, ganske vist, men af sted.
Spændende om jeg kan bevare roen i eftermiddag, når der skal laves lektier i sidste øjeblik…
Tal ordentlig – det koster ikke noget
